I dag modtog vi en interessant forespørgsel fra Velentium Medical, en virksomhed der forhører sig om vores levering af biokompatible magnettråde og Litz-tråde, nærmere bestemt dem lavet af sølv eller guld, eller andre biokompatible isoleringsløsninger. Dette krav er relateret til trådløs opladningsteknologi til implanterbare medicinske apparater.
Tianjin Ruiyuan Electrical Equipment Co., Ltd. har tidligere stødt på sådanne forespørgsler og har leveret løsninger af høj kvalitet til kunderne. Ruiyuan Laboratoriet har også udført følgende forskning i guld, sølv og kobber som bioimplanterbare materialer:
I implanterbart medicinsk udstyr afhænger materialernes biokompatibilitet af deres interaktion med menneskeligt væv, herunder faktorer som korrosionsbestandighed, immunrespons og cytotoksicitet. Guld (Au) og sølv (Ag) anses generelt for at have god biokompatibilitet, mens kobber (Cu) har dårlig biokompatibilitet af følgende årsager:
1. Biokompatibilitet af guld (Au)
Kemisk inertitet: Guld er et ædelmetal, der næsten ikke oxiderer eller korroderer i det fysiologiske miljø og ikke frigiver et stort antal ioner i kroppen.
Lav immunogenicitet: Guld forårsager sjældent inflammation eller immunafstødning, hvilket gør det egnet til langvarig implantation.
2. Biokompatibilitet af sølv (Ag)
Antibakterielle egenskaber: Sølvioner (Ag⁺) har bredspektrede antibakterielle virkninger, så de anvendes i vid udstrækning i korttidsimplantater (såsom katetre og sårforbindinger).
Kontrollerbar frigivelse: Selvom sølv frigiver en lille mængde ioner, kan et rimeligt design (såsom nanosølvbelægning) reducere toksicitet og udøve antibakterielle virkninger uden alvorligt at skade menneskelige celler.
Potentiel toksicitet: Høje koncentrationer af sølvioner kan forårsage cytotoksicitet, så det er nødvendigt at kontrollere dosering og frigivelseshastighed omhyggeligt.
3. Biokompatibilitet af kobber (Cu)
Høj kemisk reaktivitet: Kobber oxideres let i kropsvæskemiljøet (f.eks. under dannelse af Cu²⁺), og de frigivne kobberioner vil udløse frie radikalreaktioner, hvilket fører til celleskader, DNA-brud og proteindenaturering.
Proinflammatorisk effekt: Kobberioner kan aktivere immunsystemet og forårsage kronisk inflammation eller vævsfibrose.
Neurotoksicitet: Overdreven kobberophobning (såsom Wilsons sygdom) kan skade leveren og nervesystemet, så det er ikke egnet til langvarig implantation.
Enestående anvendelse: Kobbers antibakterielle egenskaber gør det muligt at bruge det i medicinsk udstyr til kortvarig brug (såsom antibakterielle overfladebelægninger), men mængden af frigivelse skal kontrolleres strengt.
Nøgleoversigt
| Karakteristika | Guld(AU） | Sølv (Ag) | Kobber (Cu) |
| Korrosionsbestandighed | Ekstremt stærk (inert) | Medium (langsom frigivelse af Ag+) | Svag (nem frigivelse af Cu²+) |
| Immunrespons | Næsten ingen | Lav (kontrollerbar tid) | Høj (proinflammatorisk) |
| Ctotoksicitet | Ingen | Mellem-høj (afhænger af koncentrationen) | Høj |
| Vigtigste anvendelser | Langtidsimplanterede elektroder/proteser | Antibakterielle korttidsimplantater | Sjælden (Kræver særlig behandling) |
Konklusion
Guld og sølv foretrækkes til medicinske implantatmaterialer på grund af deres lave korrosivitet og kontrollerbare biologiske effekter, mens kobbers kemiske aktivitet og toksicitet begrænser dets anvendelse i langtidsimplantater. Imidlertid kan kobbers antibakterielle egenskaber også udnyttes i begrænset omfang gennem overflademodifikation (såsom oxidbelægning eller legering), men sikkerheden skal vurderes nøje.
Opslagstidspunkt: 18. juli 2025
